Husk at fløjte, når du ruller
Ingen jul uden havregrynskugler. Tante Åses opskrift her er nem og hurtig – og smager, så englene synger. Synes vi. Prøv selv, måske du har de fleste ingredienser lige ved hånden og så er det bare om at sætte i gang. Rigtig god fornøjelse!
1 portion (Vi anbefaler at fordoble)
- 200 g finvalsede havregryn
- 200 g sukker
- 100 gr smør
- 50 gr kakao (den rigtige)
- 3/4-1 dl kaffe
- Mandelessens (hvad du lyster)
- Kokos eller sukker til at rulle i
Sådan gør du:
- Bland havregryn, sukker og kakao sammen.
- Smelt smøret og lad det afkøle lidt.
- Hæld smør og kaffe samt mandelessens i skålen med havregryn, sukker og kakao – rør det hele sammen.
- Stil skålen i køleskabet minimum 3 timer til massen er hård
- Ta’ ud og rul, mens du fløjter. Vend kuglerne i sukker eller kokos.