- Overfor qUINT
Som en del af Danmark spiser sammen sætter vi fokus på ensomhed – et problem, der berører mange, men som vi sammen kan gøre noget ved. For nogle kan det være svært at tage det første skridt ud i fællesskabet, og netop derfor skaber vi en aften, hvor det er trygt og nemt at være med.
Vi sidder sammen på Dalle Valle ved langborde og nyder buffeten, så det falder helt naturligt at komme i snak med hinanden. Kom gerne alene – faktisk er det en oplagt mulighed for at møde nye mennesker og måske få nye bekendtskaber. Vi gør os umage for at skabe en hyggelig og inkluderende stemning.
Det koster 100 kr. pr. person inkl. 2 bankoplader samt en valgfri drikkevare (et glas vin, en sodavand eller øl på 33 cl). Ønsker du yderligere drikkevarer, kan de bestilles og betales i baren. Køb din billet her – begrænset antal.
Efter maden spiller vi banko og hygger videre.
Program:
Kl. 17.30: Henvend dig i baren hos Dalle Valle med din billet – vi viser dig hen til området med fællesspisning
Kl. 17.40: Velkomst
Kl. 17. 45: Vi spiser sammen
Kl, ca. 18.30: Bankopladerne deles ud
Kl.ca. 18:45: Tungen lige i munden – vi starter spillet
Kl. ca. 2O: Det officielle program slutter, men alle meget velkomne til at blive lidt længere, tage en snak og hygge videre sammen. Måske nye relationer opstår.
OBS: Vi ser os nødsaget til at aflyse arrangementet, hvis vi ikke har nok tilmeldinger. Hvis det er tilfældet, får du naturligvis din billet refunderet.