Bager P.A. Andersen & Sønner har eksisteret siden 1899, og har i al den tid været en fast del af bybilledet i Vejle og Trekantsområdet, hvor de i dag også har butikker i Horsens og Fredericia.
P.A. Andersen & Sønner er et familieejet bageri med stolte traditioner og familieopskrifter, der er gået i arv gennem 4 generationer. De er stolte fagfolk, der bager med hjertet og respekt for håndværket – hvilket kan både ses og smages. I Horsens hedder bageriet Mad & Brød og ligger her i Bytorv Horsens og ud over en dejlig butik med masse af brød, kager og mad, så finder du også en hyggelig lille café, hvor du også kan nyde kaffe, the mm.